Fredning af Bækørred…
Pressemeddelelse fra SFHO:
Totalfredning af Bækørreder i Uggerby Å-systemet
Kære medlemmer og interessenter, Som et led i arbejdet med at sikre bæredygtige og levedygtige ørredbestande i hele Uggerby Å-systemet har enig bestyrelse i SFHO truffet beslutning om en totalfredning af alle bækørreder fra den 1. marts 2025 og fremadrettet. Denne beslutning er et nødvendigt skridt i bestræbelserne på at beskytte den skrøbelige bestand af bækørreder, der i de senere år har været udsat for både pres fra fiskeri samt forurening, der har påvirket vandmiljøet. Vi ser fredningen som en vigtig foranstaltning for at sikre, at bestanden kan vokse, stabilisere sig og genetablere sig i de områder af vandsystemet, hvor den tidligere har været presset. Fredningen vil indebære, at det fra den 1. marts 2025 vil være forbudt at hjemtage bækørreder fra Uggerby Å uanset størrelse. Vi håber, at denne foranstaltning vil give bestanden mulighed for at vokse sig stærkere og spille en styrket rolle i det lokale vandmiljø. SFHO forpligter sig til at evaluere forvaltningen og effekten af fredningen løbende, og vi understreger, at beslutningen kan blive justeret eller ophævet, hvis bestanden viser sig at være i stand til at genetablere sig og vokse i de kommende år.
Vi håber på forståelse og støtte fra både SFHO-medlemmer og besøgende lystfiskere i denne nødvendige indsats for at beskytte og bevare den skrøbelige bækørredbestand i Uggerby Å.
Med venlig hilsen Bestyrelsen, SFHO