Uggerby Å

Den 66 km lange Uggerby Å snor sig gennem Hjørring området, Sindal, Mosbjerg, Bindslev og Uggerby. Åens udspring er ved Sterup syd for Hjørring og den udmunder i Skagerrak i Tannisbugt mellem Hirtshals og Tversted. Uggerby Å er et af landsdelens bedste fiskevande med Laks, Havørred, bækørred, ål, skalle, gedder Uggerby Å’s havørredstamme er unik på grund af dens størrelse, gennemsnitsvægten ligger på ca. 5 kg. og der kan fanges fisk over de magiske 10 kg. Rekordfisken for åen på havørred er fanget i nyere tid (2002) og er på hele 11,7 kg!

Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn har ca. 55 km fiskeret ved åen. Ved åen er fiskeretten markeret med grønne og røde pæle. Fiskekort samt Statens Fisketegn skal medbringes og forevises på forlangende af fiskeribetjente, lodsejere eller medlemmer med gyldigt medlemskort.

Åen er fredet fra 16. november til 1 marts. Nedfaldsfisk er fredet til 1. april. Der må maksimalt hjemtages 3 laksefisk pr. dag.

Fiskekort

Elektroniske fiskekort købes her. Fysiske fiskekort til Uggerby Å, købes i følgende butikker:

  • Brasholt A/S
    Vandværksvej 29
    9800 Hjørring

    📍
    Find vej

    1. Hirtshals Turistbureau
      Jørgen Fibigersgade 26
      9850 Hirtshals

      📍 Find vej

    2. Hirtshals Indkøb
      Vestkajen 4
      9850 Hirtshals

      📍Find vej

  • Dagli'Brugsen
    Mosbjergvej 431
    9870 Sindal

    📍 Find vej

  • Bindslev Gl. Elværk v/ Chr. Lautrup
    Sdr. Bindslevvej 2
    9881 Bindslev

    📍 Find vej

Fredningstider og mindstemål

Åen er fredet fra 16. november til 28.(29.) februar.

Nedfaldsfisk er fredet til 1. april.

Mindstemål: Havørred og laks - 40 cm. Bækørred - 30 cm. Gedde - 60 cm. Der må maksimalt hjembringes 3 laksefisk pr. dag.

Fangster

Registrér dine fangster fra Uggerby Å og støt foreningen og DTU i deres arbejde. Husk også at indrapportere nul ture for at give et mere præcist billede af fiskebestanden.

Statistik

Se statistikken over fangsterne i Uggerby Å igennem registrerede fangster (DTU)